Leavitts model

Leavitts model

Harold J Leavitt udviklede Leavitt’s diamond model i 1965. Den er i dag en af de mest udbredte modeller til at få overblik over, hvordan en organisations ændring bliver mest succesfuld.

Det drejer sig om at få overblik over organisationen, og dette gøres bedst ved at opdele organisationen i delsystemer.

Om modellen

Leavitt opdeler organisationen i fire delsystemer. Disse systemer er afgrænsede i forhold til hinanden, men samtidig foregår der en gensidig påvirkning både imellem dem og udefra.

De fire delsystemer er:

•        Opgaver

•        Struktur

•        Teknologi

•        Aktører – også kaldet medarbejdere

 

Opgaver

Det drejer sig i de fleste tilfælde om de ydelser, som en organisation lever af at sælge. Der er selvfølgelig undtagelser – da offentlige organisationer ikke lever af at sælge ydelser, men deres opgave er det at levere goder til befolkningen, som vi alle har betalt skat for. Derfor kan modellen også anvendes på offentlige organisationer.

Struktur

 Er de formelle mønstre, så som organisationens arbejdsdeling, beslutningsstruktur – hvad må direktøren beslutte contra f.eks. salgschefen, hvordan er informationsgangen – må alle se alt – eller er der begrænsninger i forhold til den stilling du har. Må jeg – når jeg sidder i salgsafdelingen - gå direkte ned i produktionen og spørge om, hvor langt de er med ordren – eller skal jeg igennem produktionschefen?

Teknologi

Er egentlig en lidt misvisende betegnelse – det drejer sig udover IT også om bygninger, lokaler, de maskiner der er i organisationen og de dertil knyttede arbejdsprocesser. Du kan altså sige, at det drejer sig om både hardware og software – da det selvfølgelig også omhandler de IT programmer, som i dag er alle steder.

 Aktører – også kaldet medarbejdere

Er de personer, som er tilknyttet organisationen i en så høj grad, at de indgår i organisationens kultur. De fleste aktører er ansatte, får løn og har deres daglige gang i organisationen. Der er dog undtagelser. Du kan have hjemmearbejdsplads, som gør at du ikke er der hver dag, men du er stadigvæk en formel del af organisationen. Der er også organisationer, hvor medarbejderne er frivillige – her tænkes på bl.a. Frelsens hær, læger uden grænser, Dansk Røde Kors mv. disse medarbejdere betegnes stadigvæk som aktører i Leavitts model.

Som du ved, så påvirkes en organisation af mange forhold. Disse kommer både ind fra organisationen såvel som udefra.. Du skal forestille dig organisationen som en levende organisme, som løbende tilpasser såvel interne ændringer som eksterne påvirkninger.

Brug af modellen

Du kan med fordel, når du benytter dig af Leavitts model – forestille dig – at du er en leder – som skal have din organisation til at fungere optimalt. Det kræver, at du løbende gennemfører tilpasninger, da der altid opstår ændringer et eller andet sted i organisationen. Disse kan komme udefra såvel som indenfra organisationen. Du skal forestille dig, at du står i midten af modellen og er en form for forandringsagent – som skal skabe ligevægt i organisationen – du skal sørge for at afbalancerer ændringer i et delsystem med ændringer i de delsystemer som påvirkes.

Kritik af modellen

Modellen tager ikke hensyn til, at der er flere forandringer igang på samme tid og den prioriterer ikke hvilke forandringer, der er vigtigst.

Det kan dog anbefales at benytte modellen, så du ikke glemmer en komponent.