Baggrund

Norman Fairclough (1941-) er brite og uddannet inden for lingvistik ved University of London. Fairclough har siden 1980’erne udviklet en diskursanalytisk tilgang kaldet kritisk diskursanalyse og hans arbejde blev publiceret i 1992 i et værk med titlen Discourse and Social Change

Diskursanalyse handler om tekstanalyse. At enhver tekst indeholder fortolkninger.

Norman Fairclough har udarbejdet en model for kritisk diskursanalyse, som har 3 dimensioner. Inden vi går i gang med selve modellen, har vi nogle begreber, der skal på plads.

Vi starter med at se på begrebet diskurs.

Diskurs er den samling af ord og tegn, vi vælger, når vi skriver eller taler. Ved at vælge helt bestemte ord, vælger vi samtidig vores holdning til det, vi fortæller om. 

Eks. ”Min tante var en gammel heks”. Eller – ”Min tante var en gammel dame”. Eller – ”Min tante var en gammel Lady”.

Ved valget af hhv. Heks, dame eller Lady – udtrykker jeg en holdning til tanten. Det samme er tilfældet, hvis jeg beskriver hesten på marken som ”en hest”, ”en ganger” eller ”en krikke”.

Pointen er altså, at vi via vores ordvalg og måden at sætte teksten sammen på fortæller om vores holdning til det, vi fortæller om. 

Diskurs er et sprogfællesskab. Det er de ord vi vælger, som gør, at vi føler et fællesskab. For én gruppe kan en fremmed være en ”perker” – for en anden gruppe en ”udlænding” – for en tredje gruppe ”flygtning” osv. Diskursanalyse handler om tekstanalyse. At enhver tekst indeholder fortolkninger.

Ved en kritisk diskursanalyse ser vi ”Sproget som forandringsbærer”. Den måde vi taler om et emne på, kan ændre vores syn på emnet. 

Sproget er ikke neutralt og uskyldigt. Det rummer oftest værdier, holdninger og vurderinger, som afsender vil formidle til modtager. Sprog skaber meninger og præger vores holdninger. Det skaber sociale relationer. Sprog er forbundet med magt. 

Sprog er en del af vores kommunikation og samtidig er kommunikation en social begivenhed, hvor netop sproget og ordvalget er rummet for det sociale fællesskab. 

Sprog og kommunikation er også tæt forbundet til det samfund, vi befinder os i. Samfundet kan i denne forbindelse være en virksomhed, hvor der er bestemte normer og traditioner i virksomheden og dens organisation. 

Når vi binder sprog – sociale strukturer og samfund eller organisation sammen i en analyse af en tekst, så arbejder vi med Kritisk Diskursanalyse.

Om modellen

Norman Faircloughs model tager udgangspunkt i, at ethvert tilfælde af sprogbrug er en kommunikativ begivenhed med tre dimensioner:

Dimension 1: Tekst forstået som: Tale, skrift, billeder eller en blanding af det sproglige og det visuelle. Her foregår analyse på ordniveau

Dimension 2: Det man kalder Diskursiv praksis, som indebærer produktion – altså forfatning af tekster. Her foregår analysen på tekst niveau.

Dimension 3: Social praksis – normerne i samfundet eller organisationen – de sociale strukturer. Her foregår analyse på det, vi kan kalde norm niveau.

Faircloughs analysetilgang er, at sproget er med til at skabe forandring og kan benyttes bevidst til at ændre på given adfærd eller signalere den adfærd, man ønsker. Sproget bliver herved et magtredskab. 

Når vi vælger vores ord, udtrykker vi samtidig en holdning. Om en person er ”terrorist” eller ”frihedskæmper” afhænger af vores syn på den handling, der er sket. De danske frihedskæmpere under 2. verdenskrig blev kaldt terrorister af tyskerne og visse danskere. 

Kritik af modellen

Faircloughs model for Kritisk Diskursanalyse er svær tilgængelig og der er skrevet meget litteratur om den. I denne video har vi udelukkende bragt det principielle til at danne en forståelsesramme for modellen og dens brug til analyse af forandringskommunikation.