CSR Pyramiden

CSR-pyramiden også kendt som Carrolls CSR-pyramide er en model udviklet af den amerikanske professor Archie B.
Carroll. Archie B. Carroll er født i Jacksonville i Florida i 1941. Han har doktorgrad i virksomhedsledelse fra the College of Business ved Florida State University CSR Pyramiden blev offentliggjort i Artiklen med navnet The Pyramid of Corporate Social Responsibility: Toward the Moral Management of Organisationel Stakeholders i tidsskriftet Business Horizons, vol. 34, nr. 4, i juli-august 1991.

Inden artiklen havde der i lang tid, været store diskussioner omkring en virksomheds ansvar. Tilbage i tiden mente mange, at virksomhedens eneste ansvar var overfor ejerne, og at det kun drejede sig om at tjene penge til dem. Der blev hurtigt en del der også mente, at lovene skal overholdes. Op igennem 60’er og 70’er blev der flere og flere, der også mente, at virksomheden har et ansvar overfor andre interessenter end aktionærer og lovgivningen. Socialt ansvar refererer til virksomhedens "beslutninger og handlinger, der træffes af årsager, der ikke kun har baggrund i virksomhedens økonomiske eller tekniske interesse". Det kan omhandler alle de forskellige interessenter, der bliver berørt at virksomheden handlinger. Internt i virksomheden kan det dreje sig om medarbejderne. Eksternt kan det være lokalt samfundet.
 
CSR-pyramiden bruges til at forklare de forskellige niveauer af virksomheders sociale ansvar – også kaldet Corporate Social Responsibility (CSR). CSR-pyramiden viser, at virksomheders ansvar kan opdeles i fire lag, som opfyldes i en bestemt rækkefølge – fra det mest grundlæggende i bunden til det mest idealistiske i toppen. Om modellenDe fire niveauer i CSR pyramiden består af:

• Økonomisk ansvar – på engelsk economic responsibility

• Juridisk ansvar – på engelsk legal responsibility

• Etisk ansvar – på engelsk Ethical responsibility

 
Filantropisk ansvar – på engelskPhilantropic responsibility De fire niveauer Økonomisk ansvar er det første lag

En virksomhed skal tjene penge. Den skal være rentabel. Der skal skabes profit. Der er her tale om mest grundlæggende ansvar, som ledelsen skal opfyldes. De skal kunne betale de ansatte løn, overholde betalinger til leverandører osv. Uden økonomisk bæredygtighed kan virksomheden ikke opfylde de tre oven liggende lag.
 
Juridisk ansvar er det andet lag
”Overhold loven.” Virksomheder skal følge gældende love og regler i det land, de opererer i. Eksempler: Skattelovgivning, arbejdsmiljø, produktstandarder osv. Det er et krav fra omgivelserne – altså fra samfundet – at virksomheden overholde spillets regler

Etisk ansvar er det tredje lag i pyramiden
”Gør det rigtige – også selvom det ikke er et lovkrav.” Det vil sige at handle moralsk og ansvarligt Virksomheder bør handle moralsk og etisk korrekt, f.eks. undgå at udnytte arbejdskraft, forurene eller vildlede forbrugere. Selvom det ikke er ulovligt – er det dårlig stil.
 
Filantropisk ansvar er det fjerde og sidste lag
Vær en god virksomhedsborger og giv ”bidrag til samfundet” Her handler det om frivillige initiativer som velgørenhed, sponsorater, støtte til uddannelse og lokalsamfund. Der er et ønske fra omgivelserne om at virksomheden engagerer sig i at give tilbage – ikke et krav. Omgivelserne anser ikke virksomheden for uetiske, hvis den ikke leverer det ønskede niveau. Derfor er filantropi mere skønsmæssig eller frivillig fra virksomhedens side, selvom der altid er en samfundsmæssig forventning om, at virksomheden leverer det. Kritik af modellen En kritik af CSR-pyramiden (Carroll’s CSR-pyramide) retter sig typisk mod dens forenkling af virksomheders samfundsansvar og dens vægtning af økonomisk profit over andre hensyn. Kritikken er at Modellen placerer det økonomiske ansvar nederst som det fundamentale, og det filantropiske ansvar øverst som mindst vigtigt. Det antyder antydes dermed, at virksomheder kun skal tage etisk eller filantropisk ansvar, efter de økonomiske mål er opfyldt. Det risikerer at bagatellisere sociale og etiske hensyn. Det filantropiske ansvar fremstilles som valgfrit og mindre væsentligt. Mange kritikere mener, at virksomheder bør forpligtes til at bidrage aktivt til samfundet – ikke kun gennem donationer, hvor de betaler sig fra det, men også gennem bæredygtighed, arbejdsforhold osv. Modellen fokuserer primært på virksomhedens interne prioriteringer som mange gange udformes af ledelsen.